Forældre/barn gymnastik

Forældre/barn gymnastik og leg (1-3 år)

Succesen fra de sidste sæsoner fortsætter!

På forældre-barn gymnastikholdene skal vi lege samt udforske og udvikle os
motorisk. Musik, leg og bevægelse er tre vigtige elementer i en sund og stærk
udvikling af barnets motorik. Forældre/barn gymnastik er en god kombination af
disse elementer. Igennem leg, nysgerrighed og nye udfordringer skal dit barn
sammen med en forælder udforske sanserne og kroppen. Det er en unik oplevelse
for begge barn og voksen, at opleve og prøve nye udfordringer, samtidig med at
sanser stimuleres og I har god kvalitetstid i gymnastikhallen.

Træningen vil blive bygget op på samme vis fra gang til gang med en kendt
goddag-leg, en vekslende kort opvarmning, leg på redskaber og afsluttes med en
kendt farvel-leg.

På gulvet skal der være én forælder til hvert barn. Denne forælder forventes at
deltage aktivt med sit barn og derfor kommer man iklædt tøj man kan bevæge sig i.
På holdet er ens eget barn i fokus, men der ønskes samtidig et godt fællesskab. Et
krav er at barnet selv kan gå.

Der kører et hold for 1 til 2 årige fra 9.00-10.00 (hold A).
Der kører et hold for 2,5 til 3,5 årige fra 10.15-11.15 (hold B).

Hvert hold kører 6-8 undervisningsgange - det varierer hen over sæsonen.
Hold 1A og 1B afvikles fra lørdage fra den 2. september til og med den 14. oktober 2023.

Hold 2A og 2B afvikles fra lørdage fra den 28. oktober til og med den 2. december 2023.

Der er dog ikke træning lørdag den 11. november.

Tilmelding til hold 2A og hold 2B åbner mandag den 9. oktober kl. 20.00.

Er man interesseret i at fortsætte kan man tilmelde sig et af de efterfølgende hold i
løbet af sæsonen.
Se i den røde kasse til højre for opstart af holdene.

Undervisningen foregår på Vedbæk Skole i hallen. Adressen er Henriksholms Allé 2,
2950 Vedbæk.
Indskriv barnets navn og fødselsdag ved indmeldelse og ikke dit eget
navn/fødselsdag.
Har du spørgsmål til holdet eller andet er du velkommen til at kontakte instruktøren
bag Emilie Milton på emiliemilton@hotmail.com.

Om instruktøren:
Holdene er opstartet af instruktøren Emilie og hun vil være instruktør på hold A og B.
Emilie har været gymnast i 14 år og er nu instruktør på 18. år i Vedbæk
Gymnastikforening. Emilie har undervist på samtlige hold i foreningen fra de mindste
nye gymnaster til de ældste konkurrencegymnaster. Emilies datter Marie født i 2020
kommer også til at gå holdet.

Forældre/barn gymnastik hold 2A

Lørdage kl. 9.00-10.00.

Fra 28. oktober til 2. december- begge dag inkl.

Der åbnes for tilmelding mandag den 9. oktober kl. 20.00.

Pris 325,- kr.

Forældre/barn gymnastik hold 2B

Lørdage kl. 10.15-11.15.

Fra 28. oktober til 2. december- begge dag inkl.

Der åbnes for tilmelding mandag den 9. oktober kl. 20.00.

Pris 325,- kr.

Trænere

Disse hold har følgende trænere tilknyttet:

Holdansvarlig og træner på A & B hold.

  • Emilie Milton